Fredag d. 15. juni 2018 var en stor dag hos Tasfo Selskaberne og alle de mennesker, der er involveret i opførelsen af Munkemose Park.

Her fejrede vi nemlig rejsegilde på den genopbyggede ejendom ud mod Munkemose Allé.
Dermed er der taget endnu et vigtigt skridt i opførelsen af Munkemose Park, hvor de nye lejligheder i hjertet af Odense står klar til indflytning i slutningen af året.

Rejsegildet fra 2018.

Rejsegildet fra 1899.

Dagen blev fejret med cirka 70 mennesker, der var mødt op til hyggeligt samvær, og både håndværkere og rådgivere var med til at skåle på en lys fremtid for ejendommen. Der blev desuden holdt taler ved Tasfo Selskabernes CEO, Jesper Steen Tastesen og Jørn Henneby Nielsen fra ”Henneby Nielsen Rådgivende Ingeniørfirma”, der er vores tætte samarbejdspartner i forbindelse med byggeriet.